Dine oplysninger bliver sendt via en sikker krypteret SSL forbindelse.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
– at blive kirkeligt viet. Det er dog nok at en af parterne er medlem, så hvis du gifter dig med et folkekirkemedlem, er der ingen ballade.
– en kirkelig ceremoni i forbindelse med din begravelse. Du vil stadigvæk kunne blive begravet på kirkegården, men det vil ske fra kapellet i stedet for kirken og uden præstens medvirken. Dog kan præsterne af hensyn til evt. efterladte folkekirkemedlemmer vælge alligevel at tillade og medvirke i en kirkelig begravelse.
– sjælesorg og lignende service hos præsten.
– at stemme til menighedsrådsvalg samt selv at blive valgt til menighedsråd.
Du vil dog stadig have ret til:
– at komme i kirkerne
– at få dine børns fødsel og navngivning registreret i kirkebogen. Afhængig af hvor i landet, du bor, er det faktisk en pligt uanset, om du selv er medlem eller ej – og uanset om barnet skal døbes eller ej. Kirkekontoret underretter folkeregisteret, der udsteder personnummerbeviset.
– at få dit barn døbt (og dermed meldt ind i folkekirken). Præsterne kan dog nægte, hvis ikke de vurderer forældrenes tro til at være stærk nok. Ved dåben påtager forældrene sig nemlig at opdrage barnet i den kristne tro. Det er så op til præstens egen samvittighed, hvorvidt han finder dem tilstrækkeligt egnede til at barnet kan døbes.
– at få dødsfald registreret i kirkebogen. Det er faktisk en pligt uanset om du selv er medlem eller ej, og uanset om afdøde var medlem eller ej. Kirkekontoret underretter folkeregisteret.
– gratis at få ændret dit navn i kirkebøgerne, såfremt det er et navn, du har slægtsmæssig ret til.
– at søge oplysninger i kirkebogen vedrørende sig selv.
Uanset hvad skal du/dine efterladte bruge en bedemand til de fleste praktiske ting i forbindelse med begravelsen.
Prisen for et gravsted er normalt højere for ikke-medlemmer. Det afhænger af det lokale menighedsråd.
Hvis der opstår tvivl om identiteten på personen, som ønsker at melde sig ud, har den kirkebogsførende sognepræst/kordegnen en almindelig forpligtelse til at sikre sig personens identitet. Dette gælder såvel ved skriftlig udmeldelse (ved brev eller ved mail), som ved udmeldelse i forbindelse med personligt fremmøde.
Kirkekontoret kan sikre, at udmeldelsen kommer fra den person, som den vedrører eksempelvis ved, at sende et brev til den pågældendes folkeregisteradresse, hvor man beder den pågældende om ved en fornyet henvendelse at bekræfte, at udmeldelsen kommer fra vedkommende selv.
Bekendtgørelsen fra 2014 findes på www.retsinformation.dk.
Tidligere var forældelsesfristen op til 20 år, men pr. 1. januar 2011 er den sat ned til 10 år.